Jeg elsker….. NEGLE!

Opdateret for nyligJeg begyndte at interessere mig for gele negle da jeg var omkring de 17 år, og besluttede mig for at købe et  billigt startsæt på nettet, sådan noget rigtig Kina lort. Jeg anede ikke en skid om det da jeg startede, og det fortryder jeg bittert den dag idag. For det bed mig i røven senere hen..

Efter nogle måneders forbrug begyndte mine fingre at klø når jeg havde negle på, fik små vabler på fingrene og de hævede helt op. Jeg tog til lægen som sendte mig videre til en hudlæge, og svaret var soleklart. Jeg havde udviklet allergi. Jeg fik at vide at jeg ikke måtte komme i kontakt med nogen former for gele eller andre kemikalier i mindst 6 måneder, så jeg besluttede mig for at sælge alt mit neglegrej.

Omkring 2 år efter var mine negle og fingre nogenlunde normale igen, så jeg besluttede mig for at ville igang med at lave negle igen, men denne gang ville jeg være sikker på hvad jeg lavede. Så jeg gik igang med at undersøge de forskellige mærker, se en masse videoer og læse en masse om det, ville ikke risikere noget denne gang. Så efter 1 års tid, besluttede jeg mig for at købe et startsæt igen, kunne ikke rigtig finde et jeg ville have så jeg fik lov til at købe alle mine stedmors negleting, og så kunne jeg altid købe ekstra. Nu havde jeg noget at starte med.. Siden da er min ‘samling’ vokset gevaldigt. Jeg køber alt mit neglelir såsom glimmer, pensler, file osv på eBay, alt faktisk bortset fra gele og andet med kemikalier i. Så det køber jeg gennem Nail4you, NailMania eller Farsibella. Som alle sammen er super gode mærker, og de er EU godkendt, så ingen fare der. Og det er jo bare fantastisk (y).

Der er mange piger der starter med at lave negle, og det er jo kun godtnok, men de glemmer helt at sætte sig ind i det først. For det er altså ikke bare lige sådan at lave negle, der er en masse viden man skal vide først. Hvis man ikke ved hvad man laver, kan man ende med meget grimme skader på fingerne og neglene, og de kan være permanente. Så piger, gør jer selv den tjeneste at læs lidt om det inden I beslutter jer for at begynde at lave negle, for det er sgu kemikalier I leger med. Og lad for guds skyld være med at købe et startsæt fra TREND, eBay, Wish, Lightinthebox eller lignende, da det er stærkt allergifremkalende. Køb istedet godkendte produkter, ellers er det sgu ris til egen røv.

Jeg er stadig ikke helt så god som jeg gerne vil være, men jeg lærer hver dag. Jeg suger alt viden til mig, fra forskellige grupper på facebook, videoer på youtube og læser alt info som jeg kan komme til. Ligeså snart jeg har råd til det, vil jeg tage uddannelsen. Billederne ovenover er nogle af de negle jeg har lavet. :’-)

Aldrig mere falske øjenvipper til mig..

11329747_1614967165384000_1263048266303868945_nEn ting er ihvertfald sikkert, jeg bruger aldrig mere falske øjenvipper!

 Jeg sad igår og skulle putte falske øjenvipper på, havde puttet lim på selve vippen og idet jeg skal sætten vippen på øjenlåget, åbner jeg mit øje i ren refleks så limen kommer ind i selve øjet. Jeg får et kæmpe chok og tager mig hurtigt til øjet, da det gør pisse ondt. Jeg skynder mig at skylle det med koldt vand igen og igen. Efter et stykke tid er det stadig ikke blevet bedre, og Cecilie siger jeg skal kontakte vagtlægen med det samme, og det gør jeg.

Jeg sidder i kø i 10 minutters tid, og da jeg endelig kommer igennem beder hun mig komme med det samme og få det tjekket, så jeg vælger at tage bussen til Aalborg så jeg kunne få det tjekket. Jeg kunne slet ikke åbne mit øje uden det gjorde pisse ondt, og det blev faktisk bare helt sort. Jeg kommer så derud, og venter kun i omkring 10 minutter før jeg kommer ind.

Det er en rigtig flink mand jeg kommer ind til, som beder mig lægge mig på briksen så han kan undersøge mit øje. Han kigger hurtigt på mit øje og siger han så vil bedøve mit øje og derefter lave en farveprøve for at se om der skulle være nogle ætsninger. Det skal lige siges at jeg virkelig hader læger, så var virkelig nervøs. Lå og fik helt koldsved og jeg ved ikke hvad. Men han fik det gjort, og fortæller så at han kan se der er en ætsning på mit øje, kun få millimeter fra hornhinden, så var ekstremt heldig. Han drypper mit øje med nogle specielle øjendråber og ‘pakker’ mit øje ind med en klap for øjet. Han fortæller mig at jeg skal dryppe mit øje 2x dagligt de næste 5 dage, og klappen skal være på døgnet rundt da mit øje er ekstremt lysfølsomt og reagerer på lyset. Hvis ikke det var blevet bedre efter de 5 dage, ville han se mig igen og så ville han tjekke mit syn, for at se om det skulle være blevet skadet.

Jeg er ekstremt heldig for at der ikke skete mere end der gjorde, og kan sige med sikkerhed at jeg ikke vil bruge falske øjenvipper igen. Det kan godt være det ikke sker igen, men jeg vil bare ikke tage den chance, så hellere gå med lidt mere mascara. (y)

Min bedste veninde..

Dette indlæg kommer til at handle om en person som står mig meget nær, nemlig min aller bedste veninde..

IMG_0584

Jeg vil bruge dette indlæg til at sige tak, tak til en af de personer der betyder alt for mig. Jeg har været en del igennem, og ligemeget hvad har min bedste veninde Cecilie altid været der, og det kan jeg ikke takke hende nok for. Jeg har kendt hende i snart 8 år, og jeg ved bare at vi altid vil være bedste veninder. Vi har været venner, bedsteveninder, uvenner, fjender, uvenner, venner og bedsteveninder igen og igen. Men uanset hvad ender det alligevel med vi kommer tilbage til hvor vi startede. Vi har været igennem en del sammen, vi har skændes, vi har grædt. Jeg tror ikke der er noget vi ikke har gjort sammen, vi har været igennem det hele og vi er slet ikke færdige endnu.

Cecilie er den eneste der kender mig ud og ind, den eneste der kender mine aller dybeste hemmeligheder, og alligevel bliver ved min side. På trods af aldersforskellen mellem os, er hun den eneste jeg fungere 200% sammen med. Hun var den eneste der var der hvor jeg havde aller mest brug for det, og det er jeg evigt taknemmelig for. Hun elsker tullerøv ligeså højt som jeg gør, og tullerøv forguder hende. De har været uadskillelige siden de mødte hinanden for første gang. Faktisk var hun en af de få der kunne acceptere at jeg ikke længere kunne tage med i byen, spontant tage i biografen eller lignende og den eneste der gad tilbringe weekend efter weekend sammen med tullerøv og jeg.

Hun har været lam i hele venstre side af ansigtet, har været døden nær, og nu er blevet ramt af Wegeners granulomatose, som er en meget sjælden sygdom, klarer hun det hele med oprejst pande. Hun der altid for mig, selvom hun burde tænke på sig selv først og fremmest. Hun er den eneste i Skandinavien med den gren af sygdommen, da den angriber hendes immunforsvar som faktisk er ikke eksisterende, og den har ramt hendes lillehjerne og så er hun den eneste unge der er blevet ramt af sygdommen. Det er en alvorlig sygdom, men heldigvis er hun kommet i behandling på Aalborg Sygehus og det lader til at den virker. Jeg er så stolt af hende, hun er virkelig mit største idol. Uanset hvad hun bliver udsat for giver hun ikke op uden kamp, hun er en sand fighter. Og det beviser hun gang på gang.

IMG_0546

 Jeg er slet ikke i tvivl om at jeg har verdens bedste veninde, for det har jeg bare. Længere er den ikke altså.. For mig vil der altid kun være hende, ingen over alle under. Jeg skal bare kigge på hende, og så er det som om hun læser mine tanker. Vi ligner hinanden på så mange måder, både på godt og ondt. Hun er den eneste der kan få mig helt oppe i det røde felt, men til gengæld er hun også den eneste der kan få mig ned igen. Komisk, ik? :-D. Der er slet ingen tvivl om hvor højt jeg elsker hende. Cecilie, dette indlæg er dedikeret til dig. Jeg ved du læser med på sidelinjen, love U. <3

Endelig tilbage…

Det er ved at være et godt stykke tid siden jeg sidst bloggede, og det er sgu for dårligt altså! Men der skete bare alt for meget på en gang. Jeg flyttede langt om længe i lejlighed igen, så nu har jeg mit helt eget igen. Og det er virkelig bare lågsus! (y). Jeg er sådan nogenlunde kommet på plads, mangler selvfølgelig stadig lige et par småting, men det kommer. 

Derudover har jeg haft en masse at se til pga en masse personlige ting, som er ved at være på plads igen. Jeg har været til møde på tullerøvs skole til sådan et info halløj, sammen med hendes far og min mor, og det gik simpelthen så godt. :))

Jeg lover der snart kommer mere gang i den på bloggen, skal bare lige have mit internet op og køre igen.