Min bedste veninde..

Dette indlæg kommer til at handle om en person som står mig meget nær, nemlig min aller bedste veninde..

Jeg vil bruge dette indlæg til at sige tak, tak til en af de personer der betyder alt for mig. Jeg har været en del igennem, og ligemeget hvad har min bedste veninde Cecilie altid været der, og det kan jeg ikke takke hende nok for. Jeg har kendt hende i snart 8 år, og jeg ved bare at vi altid vil være bedste veninder. Vi har været venner, bedsteveninder, uvenner, fjender, uvenner, venner og bedsteveninder igen og igen. Men uanset hvad ender det alligevel med vi kommer tilbage til hvor vi startede. Vi har været igennem en del sammen, vi har skændes, vi har grædt. Jeg tror ikke der er noget vi ikke har gjort sammen, vi har været igennem det hele og vi er slet ikke færdige endnu.

Cecilie er den eneste der kender mig ud og ind, den eneste der kender mine aller dybeste hemmeligheder, og alligevel bliver ved min side. På trods af aldersforskellen mellem os, er hun den eneste jeg fungere 200% sammen med. Hun var den eneste der var der hvor jeg havde aller mest brug for det, og det er jeg evigt taknemmelig for. Hun elsker tullerøv ligeså højt som jeg gør, og tullerøv forguder hende. De har været uadskillelige siden de mødte hinanden for første gang. Faktisk var hun en af de få der kunne acceptere at jeg ikke længere kunne tage med i byen, spontant tage i biografen eller lignende og den eneste der gad tilbringe weekend efter weekend sammen med tullerøv og jeg.

Hun har været lam i hele venstre side af ansigtet, har været døden nær, og nu er blevet ramt af Wegeners granulomatose, som er en meget sjælden sygdom, klarer hun det hele med oprejst pande. Hun der altid for mig, selvom hun burde tænke på sig selv først og fremmest. Hun er den eneste i Skandinavien med den gren af sygdommen, da den angriber hendes immunforsvar som faktisk er ikke eksisterende, og den har ramt hendes lillehjerne og så er hun den eneste unge der er blevet ramt af sygdommen. Det er en alvorlig sygdom, men heldigvis er hun kommet i behandling på Aalborg Sygehus og det lader til at den virker. Jeg er så stolt af hende, hun er virkelig mit største idol. Uanset hvad hun bliver udsat for giver hun ikke op uden kamp, hun er en sand fighter. Og det beviser hun gang på gang.

 Jeg er slet ikke i tvivl om at jeg har verdens bedste veninde, for det har jeg bare. Længere er den ikke altså.. For mig vil der altid kun være hende, ingen over alle under. Jeg skal bare kigge på hende, og så er det som om hun læser mine tanker. Vi ligner hinanden på så mange måder, både på godt og ondt. Hun er den eneste der kan få mig helt oppe i det røde felt, men til gengæld er hun også den eneste der kan få mig ned igen. Komisk, ik? :-D. Der er slet ingen tvivl om hvor højt jeg elsker hende. Cecilie, dette indlæg er dedikeret til dig. Jeg ved du læser med på sidelinjen, love U. <3